Baggrund:
"Kært barn har mange navne", siger man. Hvis det er rigtigt er Russer det kæreste barn i kaninracernes familie. Her er et par eksempler:
Kinesisk, Ægyptisk, Afrikansk, Sibirisk og Himalaja kanin er den blevet kaldt. Og så må vi selvfølgelig ikke glemme Russer! Det er navnet i de fleste lande i dag, dog holder englænderne fast på Himalaja. De mange eksotiske navne skyldes sælgers forsøg på at gøre racen endnu mere spændende og attraktiv.
At racenavnet fortæller noget om en races oprindelsesland, holder ikke stik. Hollænder kommer ikke fra Holland, Japaner ikke fra Japan. Og Russer er ikke fra Rusland. Racen viste sig næsten samtidig i både England og Frankrig. Dog regnes England for oprindelseslandet. En enkelt mutation i farveanlæggenes A-serie, og man har Russerens karakteristiske tegning. Russer er sikkert opstået blandt Vildkaninen, som den har størrelsen fælles med.
På den første danske kaninudstilling i Tivoli i København i 1895, var Russer, som race, med som en af de 5 daværende anerkendte racer. Og racen har været i landet siden, men aldrig med den store udbredelse. Heller ikke i andre lande er Russer særlig udbredt. Tyskland er absolut førende. Allerede i 1890 stiftedes den første Russenkaninchen-Zuchter Club.
Kendetegn:
Hos Russer er kroppen hos hunnen middel lang, mens den hos hannen er noget kortere. Pelsen er ca. 2,5 cm lang, her er kort pels altså ikke tiladt som hos mange andre tegningsracer.
Russer hører til de små kaninracer og har en idealvægt på mellem 2,5 og 3,2 kg.
